Formålet er at finde løsninger, der i hele kæden til 30 kg kan medvirke til at øge antallet af fravænnede grise, herunder flere fødte grise samt en øget pattegriseoverlevelse.
Derudover skal smågrisenes produktivitet optimeres.
Et øget output fra de danske smågriseproducenter vil sikre mange ensartede grise til den videre produktion samt bidrage til at reducere fremstillingsprisen af en 30 kg’s gris.
Der undersøges fodringsstrategier til polte, der sikrer effektive dyr, men også mere robuste og holdbare søer, der samlet set får en bedre lifetime performance. Effektiviteten påvirkes yderligere, når søernes normer sikrer høj produktivitet, men også et foderforbrug, der minimerer miljøudledningen.
En række aktiviteter omhandlende søernes fodring samt management i farestalden og undersøger muligheden for at øge grisenes vægt og levedygtighed ved fødsel, tilvækst samt overlevelse i diegivningsperioden samt øge søernes evne til at passe egne grise. Tiltag som supplerende mælk og foder i farestalden vil påvirke smågrisenes produktivitet.
Målsætningen i velfærdsaftalen indgået mellem branchen og den daværende Fødevareminister i 2014 var at hæve overlevelsesraten med én gris pr. kuld i 2020, hvilket giver en målsætning på 16,4 % dødelighed. Fokusområdet skal bidrage til, at målsætningen nås i 2020. En reduktion af pattegrisedødeligheden med 4 procentpoint har en værdi pr. årsso på 250 kr. Det er også målet at hæve fravænningsvægt pr. gris til gns. 7,5 kg ved 26 dage. Et kg øget fravænningsvægt har en værdi på 12 kr. pr. gris eller 380 kr. pr årsso.
Aminosyrenormerne er fastlagt for at sikre en passende kød- og fedttilvækst, og behovet for de enkelte aminosyrer i procent af lysin er fastlagt ud fra aminosyrebehovet til vækst og vedligehold.
Supplerende tildeling af 4 deciliter sirup i form af BeneoCarb S pr. dag i mindst to døgn før forventet faring gav ingen reduktion i antallet af dødfødte grise på tværs af seks besætninger.
Halthed og benproblemer generelt er en af de hyppigste aflivningsårsager hos danske søer. SEGES har løbende fokus på at forbedre ben- og klovsundheden hos søer. Derfor giver dette litteraturstudie en oversigt over den kendte viden på området.
I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde besætning var 52 pct. af det faste gulv rent og tørt. En indsats, når der opstod fugtige områder, havde positiv betydning for hygiejnen.
Diegivningsfoderets indhold af tilsat fedt påvirkede ikke kuldtilvækst, søernes vægt- og rygspæktab, når der blev anvendt 1-5 % fedt. Alle søer fik samme daglige mængde energi, og en øget andel energi fra fedt ændrede ikke produktiviteten.
Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede 900 g og derunder. Effekten svarer til at 0,28 grise per kuld kan reddes.
Pattegrise med sår på forknæ havde en 2,2 større risiko for at blive behandlet for ledbetændelse. Frekvensen af grise med sår var højest, når grisene var cirka tre dage gamle, og langt de fleste sår helede op frem mod fravænning.
Kuldtilvæksten var lavere ved søer med 16 grise sammenlignet med søer med 14 grise. Nogle søer havde potentiale til at passe flere grise, end de havde funktionelle patter til. Dette kan være med til at sænke antallet af ammesøer.
Omkostningen ved at bruge et minivådfoderanlæg (MVA) var 8,4-10,5 kr. pr. fravænnet gris. 2 af 3 besætninger havde et positivt økonomisk resultat ved investering i MVA, i en før-efter analyse, inkl. fremgang i totalfødte, som ikke kan tilskrives MVA.
